Barnets første ord er en stor milepæl for mange forældre. Men hvornår begynder børn egentlig at tale, og hvordan udvikler barnets sprog sig i løbet af det første leveår?
Mange forældre lytter spændt efter de første lyde, pludren og ord. Heldigvis viser forskningen, at børns sproglige udvikling følger nogle tydelige udviklingstrin – samtidig med at der er stor variation fra barn til barn. Nogle børn siger deres første ord før 1-årsalderen, mens andre først begynder senere.
I denne artikel gennemgår vi barnets sproglige udvikling fra fødslen til 1 år.
Barnets sprogtilegnelse starter allerede inden barnet bliver født. Fra fødslen og frem mod 9-månedersalderen har barnet særligt nemt ved at tilegne sig sit modersmåls sprogmelodi.
Forskningen viser, at børn gennemgår den samme rækkefølge i deres sproglige udvikling, men at nogle børn er hurtigere end andre. Den sproglige rækkefølge, som danske børn gennemgår, i løbet af første leveår, er refleksive lyde, kurren, vokalisk pludren og kanonisk pludren.
Forskningen har også vist at en tidlig sprogtilegnelse spiller en vigtig rolle for børns læring på længere sigt. Det gælder især, når børnene skal lære at læse. Et godt sprog og et godt ordforråd gør det nemmere for børnene at identificere ord på skrift og forstå det, de læser.
Refleksive lyde f.eks. i form af skrig og gråd i forbindelse med sult eller ubehag. Barnet kan også pludre på vokallyde f.eks. ”a”, ”i”, ”e”.
Pludren i form af kurren, som er lyde barnet producerer bevidst ofte i forbindelse med situationer, hvor barnet oplever velbehag. Pludrelyden er en kombination af en vokal og en konsonantlyd f.eks. ”gu”.
Længere pludresekvenser som består af stavelser f.eks. ”ba-ba”, ”da-da”.
Pludren med sproglignende lyde ”ne-ni”, ”da-de”. Derudover begynder barnet at bruge gestik, forstå enkelte ord og sige sine første ord.
Børn fødes med evnen til at kunne lære alle sprog som modersmål. Når barnet lytter til forældrenes snak, sporer det sig efterhånden ind på det sprog, det hører mest, som dermed bliver barnets modersmål.
I forskningen antager man, at barnets evne til at skelne modersmåls-lyde foregår, som en form for statistisk læring, hvor barnet registrer hvor ofte en sproglyd eller et ord forekommer.
Forskningen viser, at forældre generelt velvilligt reagere på pludre-lyde, der minder om egentlige ord i modersmålet og sætter rigtige ord på. For eksempel vil lyden ”ma-ma” ofte blive oversat til ”mad”. Siger barnet derimod pludre-lyde, som ikke kan relateres til modersmålet, har det vist sig, at forældre er tilbøjelige til ikke at reagere, fordi pludrelyden ikke minder om et ord fra modersmålet. Derfor holder barnet op med at sige disse pludre-lyde, simpelthen fordi forældrene ikke reagere på dem.
Der er tæt sammenhæng mellem det antal ord, som børn viser, de forstår, når deres forældre taler med dem og børns brug af gestikulation (f.eks. vinke, ryste på hovedet, nikke eller pege).
Forskningen viser, at der er stor variation i børns brug af gestikulationer og forståelse af ord. F.eks. oplever nogle forældre at deres 8 måneder gamle børn hverken forstår ord eller bruger gestikulationer. Mens andre forældre oplever at deres 8 måneder gamle børn forstår op mod 40 ord og bruger mindst 14 gestikulationer. Forskningen viser dog, at alle børn er begyndt at bruge gestikulationer, når de er 10-11 måneder, og at de viser, de forstår ord, når de er 9-10 måneder.
Forskningen viser at børn typisk ved:
Forskningen viser, at der er stor variation i hvornår og hvor mange ord, forældre oplever deres barn forstår.
En mindre andel forældre oplever, at deres børn ved 6-månedersalderen reagerer på kendte ord som ”far”, ”mor” og ”hej”.
Når børnene bliver 8 måneder, er der en lille andel forældre, som ikke oplever, at deres børn viser, at de forstår ord, mens andre forældre oplever at deres børn forstår op mod 40 ord.
Forskningen viser dog, at alle børn viser, at de forstår ord, når de er 9-10 måneder.
Der er altså et meget stort spænd i, hvor mange ord forældre oplever, deres børn forstår.
De 5 mest hyppigt forståede ord for 8-måneder gamle børn er:
For at børn kan sige deres første ord, skal de forstå en vis mængde ord. Forskningen viser, at der for de fleste børn går mellem 4 og 6 måneder, fra barnet forstår et ord, til det begynder at sige ordet selv.
Når børn begynder at sige ord eller lyde, som vi tolker som ord (f.eks. ”mm mm” for lækkert), sker det som en gradvis overgang fra pludren til at barnet benytter ord, som er meningsfulde i den sammenhæng, som barnet benytter ordene i.
En meningsfuld sammenhæng er f.eks. en læsesituation, hvor barnet ser et billede af en giraf og siger ”raf”. I denne situation er det nemt at forstå, at barnet mener giraf. Men hvis barnet benytter ordet ”raf” på en indkøbstur, hvor der ikke er en synlig giraf til at hjælpe med at forstå, hvad barnet mener, bliver det svært at skabe en meningsfuld sammenhæng.
Cirka halvdelen af danske børn siger deres første ord, inden de bliver 1 år. Nogle børn bruger ord tidligt dvs. allerede ved 8-månedersalderen og nogle venter til de er mellem 15 og 17 måneder
De 5 mest hyppige ”første ord” blandt danske børn er:
Kilde: Når børn lærer sprog
Kilde: Når børn lærer sprog
Forskningen viser, at i takt med at børn forstår flere og flere ord, vil de efterhånden begynde at sige flere og flere ord selv. Der er dog stor forskel i, hvor hurtigt børn opbygger deres ordforråd, både hvad angår ord de forstår og ord de siger.
Forskningen viser, at børn på 8 måneder forstår mellem 0 og 40 ord og siger mellem 0 og 3 ord. Når børnene er blevet 12 måneder, forstår de 10-110 ord og bruger mellem 0 og 12 ord. Ved 15-måneders alderen forstår de 30-190 ord og siger mellem 0 og 32 ord.
Selvom der er stort spænd i det antal ord, som børn forstår og siger, er det vigtigt at huske, at de fleste børn udvikler sig sprogligt indenfor det, som forskerne betragter som normalområdet. Dvs. at det er normalt, hvis et barn på 15 måneder ikke er begyndt at sige ord eller allerede siger 32 ord. Det er blot ikke det mest almindelige. Det mest almindelige er, at et barn på 15 måneder siger et sted imellem 3 og 16 ord.
Forskningen viser, at piger begynder at sige ord tidligere end drenge. Mere end 50 % af pigerne siger deres første ord, når de bliver 11 måneder. Drengene siger først deres første ord, når de bliver 12 måneder. Forskningen viser, at pigerne også er hurtigere til at opbygge deres ordforråd. Ca. 50 % af pigerne har opnået et ordforråd på 25 ord, når de bliver 17 måneder, hvor 50 % af drengene er 18 måneder. Det samme gør sig gældende for et ordforråd på 100 ord, der er pigerne 21 måneder og drengene 22 måneder.
Barnets sproglige udvikling begynder længe før de første ord. Allerede fra fødslen kommunikerer dit barn gennem blandt andet gråd, smil, blik, bevægelser og lyde. Og gennem jeres samtaler, leg og samspil får barnet gradvist erfaringer med, hvordan sprog og kommunikation fungerer. Som forælder kan du gøre meget for at støtte
Hvis du som forælder indimellem sammenligner dit barn med andre børn, er du langt fra alene. Mange forældre oplever usikkerhed omkring deres barns udvikling — især i barnets første leveår, hvor udviklingen går stærkt, og forskellene mellem børn hurtigt bliver synlige. Nogle børn kravler tidligt. Andre bruger længere tid. Nogle
Det er meget almindeligt, at en baby ikke vil ligge på maven. Mange forældre oplever, at deres barn hurtigt bliver utilfreds eller begynder at græde, så snart det bliver lagt i maveleje. I de fleste tilfælde er det helt normalt – men nogle gange kan der være en fysisk årsag
Tummy time øvelser og aktiviteter er gode måder at hjælpe din baby med at ligge på maven. Mange forældre oplever, at deres baby ikke bryder sig om det – og så kan det være svært at få det til at fungere i hverdagen. I denne artikel får du 12