Kommunikation & Sprog
Sproglig udvikling er meget vigtig for dit barn. Måske noget af det vigtigste. Når vi på Forældrefundamentet taler om ”Kommunikation og sprog”, taler vi om barnets evne til at forstå og sige ord, tilegne sig nye ord og udvide sit ordforråd, bruge sproget til at kommunikere med andre og formidle tanker, ønsker, ideer osv.
Du kan som forældre støtte dit barns sproglige udvikling, så det på sigt kan udtrykke sine tanker, ønsker og behov, men også får nemt ved at indgå i fællesskab med andre børn og på sigt lære at læse og regne i skolen.
Med et medlemskab i Forældre Fundamentet vil du modtage vores Omfangsrige samling af viden Ugentlige nyhedsbreve Forslag til aktiviteter Utallige informative videoer Forslag til legetøj
Hvordan kan Forældre Fundamentet hjælpe dig?
Der findes rigtig meget viden om børns sproglige udvikling. Hvis man vil vide meget om børns sproglige udvikling, skal man ofte læse mange forskellige steder. Forældrefundamentets tema ”Kommunikation og Sprog” indeholder en nuanceret beskrivelse af børns sproglig udvikling, som er baseret på viden fra teori og forskning, som anvendes af sprogpædagoger, psykologer og talepædagoger. Det er derfor nemt og hurtigt for dig at få den vigtigste viden om børns sproglige udvikling, som er relevant for dit barn, da vi sender aldersspecifik viden direkte til din mail. Du får også viden om, hvordan du kan støtte dit barn sproglige udvikling og forslag til lege, aktiviteter og legetøj.
Temaet ”Kommunikation og sprog” er i barnets første leveår opdelt i fire temaer:
Kommunikation
"ih","aah", "ary", "gry" – forstår du hvad jeg siger?
Barnet skal i løbet af det første leveår udvikle evnen til at bruge lyde, pludren og kropssprog som kommunikation.
I temaet får du viden om udviklingen af dit barns evne til at kommunikere, fra det som spæd bruger gråd og knirkelyde, til at det udvikler og fastholder øjenkontakt, og ved 1-års alderen begynder at kunne følge, hvad andre kigger eller peger på.
Lytte og tale
Hvadmondesiger?
I barnets første leveår skal det lytte til sit modersmål og begynde at afkode lyde, tonefald, intonation m.m.
I temaet får du viden om, hvordan barnet fra spæd lytter til modersmålet og begynder at afkode lyde (ord og sætninger), uden at forstå dem, til at det begynder at forbinde ord og sætninger med handlinger og genstande.
Udtale og betydning
”neh” - ”ne-ne” - ”ned”
I løbet af det første leveår skal barnet udvikle sin pludren og begynde at benytte forskellige lyde for forskellige behov. I temaet får du viden om udvikling af dit barns pludren fra de første knirkelyde, til det begynder at pludre på stavelser og sige de første ordlignende lyde.
Lyde og forståelse
”Top” og ”kop” – jeg kan høre forskel!
Barnet er i det første leveår meget optaget af at lytte til stemmer og modersmålet, og det arbejder på at sortere lydene. I teamet får du viden om udviklingen af dit barns evne til at lytteskelne, dvs. evnen til at høre forskel på ord, der ligner hinanden lydmæssigt, så det lærer at høre forskel på f.eks. pil og bil.
Hvordan udvikler børn sprog?
Alle børn fødes med muligheden for at lære et hvilket som helst sprog i verden. Barnet skal derfor i gang med at afkode sprogmelodien i det/de sprog, som det hører. Fra fødslen oplever barnet omgivelsernes samtale og snak som en slags musik, hvor lydene glider ind over hinanden. Over de næste par måneder lytter barnet til modersmålets ”melodi”, og begynder på en af de vigtigste sproglige opgaver, nemlig at sortere hele den lydstrøm, som det lytter til, i mindre enheder. Sortering til mindre enheder har stor betydning for, at det senere kan begynde at pludre og sige sit første ord. Barnet har en medfødt evne til at høre og skelne mellem de mindste lydenheder, som sproget består af. Dit barn bliver i løbet af kort tid i stand til at skelne mellem lyde som f.eks. ”pil” og ”bil” – dog uden at forstå deres betydning.
Alle børn bruger lyde fra fødslen, men der er ikke tale om sproglyde. Frem mod dit barn bliver ca. to måneder, er de lyde dit barn bruger refleksive. Det vil sige, at lydene kommer som en automatisk respons på ydre eller indre stimuli, f.eks. når dit barn græder, fordi det er sultent (indre stimuli) eller trænger til at få skiftet ble (ydre stimuli).
Efter to-måneders-alderen begynder barnet at bruge pludrelyde, som udvikler sig frem mod det bliver et år, hvor de fleste børn er begyndt at sige enkelte ord. I begyndelsen, når barnet pludrer, anvender det universelle pludrelyde, dvs. lyde hvor nogle indgår i det danske sprog, og andre som ikke gør. Med tiden forsvinder de pludrelyde, som ikke indgår i det danske sprog.
Efterhånden begynder barnet at kombinere ”danske” pludrelyde, så det lyder som sætningsagtigt sludder, og kan minde om ord, som man kan genkende som dansk. Barnet forfiner sine pludrelyde, og vil omkring 1-års-alderen sige sit første rigtige ord.
Det er særligt i dit barns første leveår, at fundamentet for udviklingen af sproget finder sted.
Udvikling af sprog – et tæt samarbejde mellem barn og forældre
De fleste børn udvikler sprog. Ifølge sprogforsker Pia Thomsen er det faktisk nærmest umuligt at forhindre, at et barn udvikler sprog. Men når det er sagt, vil barnet udvikle et ordfattigt sprog, og være yderst begrænset i sin evne til at kommunikere sprogligt. Så selvom man skulle tro at ”sproget kommer af sig selv”, så er det altså langt fra tilfældet. Alle børn er afhængige af deres forældre for at tilegne sig sproget, og blive i stand til at sige ord og bruge sproget til at kommunikere med.
Dit barns sprogudvikling starter straks, efter dit barn er født. Dit barn har derfor brug for, at du allerede efter fødslen har øjenkontakt med det, taler med det og tillægger dets lyde betydning. Mange forældre oplever, at det er nemt at tale med deres lille nyfødte barn, mens andre synes, det er svært. Men selv om det kan virke mærkeligt eller unaturligt at tale med sit spædbarn, er det enormt vigtigt. For dit barn har brug for dig og en masse snak, for at det kan lære og udvikle vigtige kommunikative færdigheder. Det handler om evnen, til at have øjenkontakt med den person man taler med, og evnen til at skiftets til at tale under en samtale (turtagning). Men også om evnen til at have fælles opmærksomhed om noget ”tredje”, dvs. evnen til at snakke om noget som ligger udenfor ”dig og mig” f.eks. en bamse (fysisk genstand), men senere også om ikke fysiske genstande (tanker, tidligere oplevelser osv.). Det skal også lære at aflæse ansigtsudtryk og toneleje, for senere at kunne forstå hvad andre føler og siger, både direkte og indirekte.
Forskningen viser, at forældre har afgørende betydning for deres barns sproglige udvikling, og at det er vigtigt, at forældrene vedkender sig den vigtige rolle som ”sproglærer”, og aktivt støtter barnets sprogudvikling. Forskningen viser også, at familielivet og de daglige gøremål (pusletid, madlavning, indkøb, spisning, transport osv.) er der, hvor barnet har størst mulighed for at høre og lære allerflest ord, og dermed udvikle sit sprog. Det kræver blot, at forældrene tager sig tid til at snakke med barnet, fortælle om ting, sætte ord på handlinger osv.
Hvorfor er sproget egentlig så vigtigt?
Barnets tidlige sproglig udvikling og udvikling af kognitive funktioner (evnen til at opfatte verden, tænke, planlægge, lære og problemløse m.m.), er tæt forbundne. Studier viser også, at sproget er afgørende for udvikling af sociale kompetencer.
Når dit barn har et godt sprog og gode kommunikative evner, bliver det nemmere for dit barn at dele sine ideer, følelser og at udtrykke sine hensigter og ønsker.
Når barnet i 5-6 årsalderen starter i skole, bliver dets ordforråd og sprogforståelse vigtigt. Ordforråd handler om de ord barnet siger, hvor sprogforståelse handler om de ord barnet forstår enkeltvis (gå, hund, blå osv.), men også om evnen til at forstå “budskaber”, når barnet hører længere sætninger og beskeder fra andre.
Et stort ordforråd og en god sprogforståelse giver derfor de bedste forudsætninger, for at følge med i undervisningen. Et stort ordforråd gør det også nemmere for dit barn at lære at læse, når det ikke både skal lære at læse et ord, men også lære betydningen af det. Hvis dit barn skal gøre begge dele i samme proces (lære at læse ordet og kende betydning), går det ud over udvikling af dit barns læseforståelse.
Sprogforståelse er også vigtig for, at dit barn har nemt ved at indgå i legefællesskaber med andre børn. Det er svært at deltage i og bidrage til legen, hvis man ikke forstår, hvad de andre børn vil, deres fortællinger, reglerne i legen osv. Børn med nedsat sprogforståelse, kan derfor ofte blive misforstået og komme til at virke som om de er stædige og konfliktskabende.
Ordforråd kan forudsige
Forskningen viser, at der er en direkte sammenhæng mellem det antal ord et barn hører i de tre første leveår og læsefærdigheder i 9-års alderen. Der ses også en sammenhæng mellem hvordan barnet klarer sig i skolen ved 9-års alderen, og hvordan det afslutter skolen, og senere klarer sig i uddannelse og job. Ligeledes har et dansk studie vist at børns ordforråd i 2 årsalderen, kan forudsige deres læsefærdigheder i 6. kl. Ligeledes har et andet dansk studie vist, at størrelsen på børns ordforråd i vuggestuealderen, kan forudsige deres afgangskarakterer i 9.kl. i fagene dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi.
Udviklingen af dit barns sprog – i særdeleshed ordforråd og sprogforståelse – har altså stor betydning i læringsmæssige sammenhænge og for senere livsvilkår. Men de har også betydning for dit barns evne til at indgå i sociale sammenhænge, og til at udtrykke sine følelser og tanker, som har stor betydning for dit barns generelle trivsel og udvikling.
Der er derfor god grund til at følge med i dit barns sproglige udvikling.
Kommunikation og sprog er opdelt i 4 temaer, og når dit barn bliver 1 år, kommer der yderligere to temaer til ”Ordforråd” og ”Grammatik”.