Personlig Udvikling
Dit barns personlige udvikling er noget af det allervigtigste. Når vi på forældrefundamentet snakker om ”personlige udvikling”, taler vi om dit barns udvikling af tilknytning, selvværd, selvtillid, selvstændighed, evne til at udtrykke og håndtere følelser.
På Forældrefundamentet handler personlig udvikling også om udviklingen af kognitive funktioner f.eks. mentalisering, opmærksomhed, hukommelse og problemløsning.
Det er altså i forhold til udviklingen af dit barns personlige kompetencer, at du med dit nærvær, din empati og omsorg kan give dit barn de bedste forudsætninger for at møde verden som et selvstændigt individ, som udviser selvværd og selvtillid, og som har en tro på, at ”det er nogen, som kan noget”.
Med et medlemskab i Forældre Fundamentet vil du modtage vores Omfangsrige samling af viden Ugentlige nyhedsbreve Forslag til aktiviteter Utallige informative videoer Forslag til legetøj
Hvordan kan Forældre Fundamentet hjælpe dig?
Alle forældre har et ønske om at passe på deres barn og give det den bedste start på livet. Men forældre har forskellige udgangspunkter i forhold til at støtte deres barns personlige udvikling. Nogle har haft gode rollemodeller i egne forældre, – andre har ikke. Nogle har taget en uddannelse (pædagog, lærer osv.), som giver dem et forspring i forhold til at støtte deres barns personlige udvikling, – og andre har en uddannelse, hvor de – helt naturligt – ikke har erhvervet sig viden om børns personlige udvikling. For nogle er forældrerollen det mest naturlige, og hos andre skal den lige ”sparkes i gang”.
På Forældrefundamentet får du viden om dit barns personlige udvikling, hvordan du støtter dit barn og hvorfor det er så vigtigt. I temaet ”Personlig udvikling” får du adgang til en nuanceret beskrivelse af børns følelsesmæssige og kognitive udvikling, som er baseret på forskning og viden, som anvendes af psykologer og pædagoger i deres daglige arbejde med børn. Forældrefundamentet sender dig nyhedsbreve med aldersspecifik viden om dit barns følelsesmæssige og kognitive udvikling, så du kan støtte dit barns personlige udvikling, og give det en god start på livet.
Hvad er personlig udvikling hos et lille barn?
På Forældrefundamentet handler temaet ”Personlig udvikling” om udvikling af barnets tilknytning, selvfølelse, følelser og evne til selvregulering.
Men det handler også om udviklingen af kognitive funktioner f.eks. mentaliseringsevne, opmærksomhed, hukommelse og problemløsning. Temaet ”Personlig udvikling” er opdelt i 6 temaer:
Selvfølelse
Se mig!
I løbet af det første leveår begynder barnet at udvikle en fornemmelse af sit ”selv”. Det udvikler evnen til at skelne mellem sig selv, andre mennesker og genstande.
I temaet får du viden om udviklingen af dit barns selvfølelse fra den spæde fornemmelse af sit ”selv”, gennem selvstændighedsalderen til barnet begynder at blive bevidst om, at andre også har et ”selv”.
Følelser
Vis mig hvad jeg føler
Barnet registrerer fra fødslen forskellige følelser, og i løbet af det første leveår begynder det at kunne genkende følelserne, samt rumme og regulerer dem.
I temaet får du viden om udviklingen af barnets evne til at udtrykke, rumme og regulerer følelser, og til at dele følelser med andre.
Tilknytning
Du trøster mig og passer på mig
Barnet etablerer tilknytning til sine forældre i løbet af det første leveår. Det viser med lyde, gråd, bevægelser, at det har brug for at forældrenes omsorg, og at det foretrækker forældrene frem for andre.
I temaet får du viden om barnets udvikling af tilknytning, hvordan barnet håndterer adskillelse fra sine forældre, udvikler venskaber og selvstændighed.
Mestring
Det kan jeg vist godt huske
Læring og udvikling
Skal vi være sammen?
I løbet af det første leveår udvikler barnet sine begyndende samspilskompetencer. Det inviterer til samspil med blik, lyde og bevægelser.
I temaet får du viden om udviklingen af samspils- og samværskompetence, fra barnets spæde forsøg på at imitere sine forældres udtryk, til det begynder at inddrage genstande i samspillet og skabe fælles opmærksomhed.
Oplevelse af sammenhæng
Hvordan mon det hele hænger sammen?
Barnet begynder i løbet af det første leveår at opdage, at der er sammenhæng mellem forskellige følelser og handlinger.
I temaet får du viden, om hvordan barnet skaber mønstre i hvordan ”tingene hænger sammen”. Fra barnet gør sig de første erfaringer med at ”mor er = mad”, til at barnet begynder at gøre sig erfaring med, at ting der er ikke kan ses, ikke permanent er væk.
Den gode start på livet handler om tilknytning
En af de vigtigste ting, i forhold til dit barns personlige udvikling, er udvikling af tilknytning til sine forældre. Tilknytning handler om det tætte følelsesmæssige bånd, der skabes mellem dig og dit barn. Tilknytningen starter i princippet allerede under graviditeten, og udvikles i løbet af det første leveår, og varer ved resten af livet.
Det er faktisk fuldstændig uundgåeligt, at barnet knytter sig til sine forældre eller andre omsorgspersoner, fordi barnet fra fødslen biologisk er programmeret til at knytte sig til en person, som kan sørge for at det overlever, og sikre dets videre psykiske udvikling. Når man taler om tilknytning, taler man derfor om kvaliteten af tilknytningen, og ikke om hvorvidt barnet har tilknytning til sine forældre.
Kvaliteten af tilknytningen defineres af, i hvor høj grad mor og far imødekommer deres barns behov for tryghed og trøst.
De erfaringer barnet får med, om forældrene imødekommer dets behov for trøst og tryghed, skaber et mønster for hvordan barnet oplever sig selv og verden.
Mønsteret bliver til en skabelon, som får afgørende indflydelse på, hvordan det bliver som mennesker, hvordan det oplever verden og hvordan det indgår i relation med andre mennesker. Det har også en indflydelse på de valg barnet træffer senere i livet, og måden det kommer igennem livets uundgåelige kriser. Kvaliteten af tilknytningen mellem dig og dit barn er således afgørende for barnets personlige og følelsesmæssige udvikling f.eks. i forhold til at indgå i relation med andre mennesker, udvikling af selvværd, selvtillid, selvregulering og mentalisering.
Hvad er en god og tryg tilknytning, og hvorfor er den vigtig?
Etablering af en god tilknytning mellem spædbarn og forælder indeholder den vigtigste opgave, man får med, når man bliver forælder: ansvaret for at skabe et lille menneske, som har tillid til sig selv og andre, som føler det er nogen, som kan noget, som kan håndtere positive og negative følelser, og som drager ud i livet med nysgerrighed for at lege og lære.
Det er vigtigt at forstå, at tilknytning ikke kun handler om at elske sit barn, og at føle, at ens barn elsker en tilbage, ved at det viser, det foretrækker én frem for andre omsorgspersoner. Et barn med en god og tryg tilknytning har en grundlæggende følelse af at blive passet på, fordi det har tillid til, at forældrene er der for dét og vil hjælpe, hvis det bliver ked af det, bange eller hvis der er noget, det ikke mestre på egen hånd. Barnet oplever sine forældre som en tryg base, som det kan bevæge sig væk fra for at udforske verden, og søge tilbage til, hvis det har brug for tryghed, omsorg og håndtering af svære situationer. Et barn med en tryg tilknytning, vil derfor i højere grad have lyst og overskud til at udforske verden, fordi det ved, at forældrene er en sikker og tryg base.
Et barn med en tryg og god tilknytning udvikler også evnen til at selv- og følelsesregulere, fordi det udvikler effektive strategier til at håndtere stress og negative følelser, samt evnen til at komme ud af de svære følelser og komme i godt humør igen.
Den trygge tilknytning udvikler også barnets mentaliseringsevne, som på sigt handler om barnets evne til at kunne sætte sig følelsesmæssigt i en andens sted og se situationen fra dennes perspektiv. Det handler også om evnen til kunne se sig selv udefra og fornemme, hvordan andre ser på én.
Børn med en tryg tilknytning vil derfor have nemmere ved at indgå i sociale sammenhænge og knytte venskaber med andre børn, og vil også have lettere ved at håndterer og løse de konflikter, som uundgåeligt opstår mellem børn.
Hvordan skaber jeg en god tilknytning med mit barn?
I den viden der findes om tilknytning, skelner man mellem tilknytningsadfærd og tilknytningsmønstre. Tilknytningsadfærd er medfødt, og omhandler adfærd som gråd, skrig, smil osv., som har til formål at aktivere omsorgsadfærd hos forældrene. Tilknytningsmønstret udvikles gennem den tætte forældre-barn-kontakt.
En god og tryg tilknytning skabes, ved at du i kontakten med dit barn er tilgængelig, sensitiv og forudsigelig. Med tilgængelig menes, at du er mentalt og fysisk nærværende for dit barn. Med sensitiv menes, at du opmærksom på- og indfølende i dit barns følelser og udtryk (lyde, mimik, bevægelser). Forudsigelig betyder, at dit barn har brug for, at du skaber rutiner og rytmer omkring daglige rutiner f.eks. spisning, putning, bleskift osv. Men forudsigelig dækker også over, at du er forudsigelig i dit samvær med barnet, så barnet oplever, at du reagerer og handle overvejende ens på barnets signaler og handlinger.
For at skabe en god og tryg tilknytning er det derfor vigtigt, at du imødekommer dit barns behov. Det gælder selvfølgelig basale behov som mad og bleskift, men endnu vigtigere dit barns behov for positivt samspil med følelsesafstemning og regulering af dets stress, ubehag og negative følelser, da barnet ikke er i stand til at gøre det selv. Det kan f.eks. være ved at opfylde barnets behov og ved at spejle barnets følelser, anerkende følelserne og sætte ord på dem. Det kan være ved at tage barnet op og trøste det, når det græder, amme det når det er sultent, berolige det når det er utrygt.
God tilknytning er en beskyttende faktor
En tryg tilknytning kan betragtes som en vaccine, der sikrer god følelsesmæssig, kognitiv, fysisk og social udvikling. Forskningen viser at en god tilknytning, udgør en positiv faktor for barnets fremtidige udvikling – også på lang sigt. Børn med en tryg tilknytning er mere harmoniske, de er mere samarbejdsvillige og de er bedre til at løse konflikter med deres jævnaldrende kammerater. Forskningen viser også, at børn med tryg tilknytning udvikler færre følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer.