Barnets sproglige udvikling begynder længe før de første ord. Allerede fra fødslen kommunikerer dit barn gennem blandt andet gråd, smil, blik, bevægelser og lyde. Og gennem jeres samtaler, leg og samspil får barnet gradvist erfaringer med, hvordan sprog og kommunikation fungerer.
Som forælder kan du gøre meget for at støtte dit barns sprog. Det kræver ikke særlige øvelser eller undervisning. Mange af de vigtigste sproglige erfaringer opstår helt naturligt, når I taler sammen om det, I ser, gør og oplever i hverdagen.
Her kan du læse om barnets sproglige udvikling fra 0-6 år og få konkrete råd til, hvordan du kan støtte dit barns sprog fra de første lyde til længere samtaler og begyndende interesse for bogstaver.
De første år af barnets liv er en særlig vigtig periode for den sproglige udvikling. Især fra 0-4 år sker der en stor udvikling.
Barnet går fra at kommunikere med blik, lyde, mimik og kropslige signaler til gradvist at forstå ord, bruge ord selv og senere sætte dem sammen til sætninger.
Derfor kan du som forælder begynde at støtte dit barns sproglige udvikling helt fra fødslen. Det betyder ikke, at du skal træne sprog med dit barn. Tværtimod kan meget af det vigtigste ske midt i jeres almindelige hverdag. Når du taler med dit barn, reagerer på barnets lyde og initiativer og sætter ord på det, I oplever sammen, giver du barnet mange små erfaringer med sprog og kommunikation.
Du kan allerede fra dit barns første tid begynde at sætte ord på det, I oplever sammen.
Fortæl f.eks. om det, du gør:
“Nu tager jeg din bluse af.”
“Her kommer den varme klud.”
“Nu skal vi have strømperne på.”
Senere kan du også sætte ord på det, dit barn kigger på, rækker ud efter eller peger på.
På den måde hører barnet sproget i en sammenhæng, hvor ordene bliver knyttet til mennesker, genstande, handlinger og oplevelser, som barnet er optaget af.
Når dit barn er omkring et par måneder gammelt, bliver det mere tydeligt, at barnet reagerer på din stemme, dine lyde og dit ansigt.
Barnet begynder måske selv at lave små lyde og kan derefter holde en lille pause, som om det venter på dit svar. Når du reagerer på barnets lyd og derefter giver barnet plads til at svare igen, kan der opstå en lille samtale mellem jer.
Denne vekslen mellem at tage initiativ, lytte og svare kaldes turtagning og er en vigtig del af menneskelig kommunikation. Du kan støtte den ved at være opmærksom på barnets blik og lyde, svare på dem og give barnet tid til at reagere.
Øjenkontakt, smil, leg, sang og små lydlege kan alle være en del af disse tidlige samtaler.
Når dit barn bliver mellem 6-8 måneder, kan du i endnu højere grad følge dets opmærksomhed og sætte ord på alt det, barnet kigger på.
Barnet behøver ikke forstå alle ordene endnu. Ved igen og igen at høre ordene i meningsfulde situationer begynder barnet gradvist at forbinde ordene med det, de beskriver.
Derfor må du gerne bruge mange ord, når du taler med dit barn.
Hvis dit barn vokser op med flere sprog, er det fortsat vigtigt, at I taler meget sammen.
Har du et andet modersmål end dansk, kan du med fordel bruge det sprog, du selv behersker bedst og føler dig mest naturlig på. Når barnet får mulighed for at udvikle et rigt sprog sammen med sine nærmeste voksne, får det et sprogligt fundament, som det kan bygge videre på, når det også lærer dansk og eventuelt andre sprog.
Det vigtigste er derfor ikke, at al kommunikation med barnet foregår på dansk. Det vigtige er, at barnet møder et varieret og naturligt sprog og får mange muligheder for selv at kommunikere.
Omkring etårsalderen begynder mange børn at bruge deres første ord. I begyndelsen vil ordene sjældent lyde helt som de voksnes. Barnet forsøger at efterligne det, det hører, men udtalen er stadig under udvikling.
Her er det som udgangspunkt ikke nødvendigt at rette barnet direkte. Hvis barnet eksempelvis prøver at sige ko, men ordet ikke bliver udtalt helt korrekt, kan du i stedet gentage ordet naturligt:
“Ja, en ko. Koen spiser græs.”
På den måde hører barnet den korrekte udtale, samtidig med at du udvider barnets ord til en lille sætning.
Det giver barnet flere sproglige eksempler at bygge videre på.
AI-genereret billede
Nye ord kan være lettere at huske, når de forbindes med andre ord, der hører til samme sammenhæng. Hvis I f.eks. taler om sko, kan I også finde støvler, futter og strømper frem.
I kan tale om:
“Det er en sko. “
“Her er en gumminstøvle.”
“Strømpen skal på foden.”
På den måde møder barnet ikke ordene enkeltvis, men som dele af en sammenhæng. Det kan hjælpe barnet med gradvist at organisere og forstå sit voksende ordforråd.
Når barnet bliver omkring 2-3 år, udvikler sproget sig ofte hurtigt. Bøger kan være en rigtig god anledning til samtale, men sproglig udvikling handler langt fra kun om at læse. Hverdagen er fuld af muligheder.
I kan tale sammen, når I:
Når ordene bliver brugt i forskellige situationer, får barnet erfaring med, hvad de betyder, og hvordan de kan anvendes.
Det er derfor ikke nødvendigvis særlige sprogaktiviteter, der gør den største forskel. De mange små samtaler gennem dagen kan være mindst lige så værdifulde.
I 4-5-årsalderen kan mange børn udtrykke sig så tydeligt, at også mennesker uden for den nærmeste familie kan forstå dem.
Barnet bliver samtidig bedre til at fortælle om oplevelser og kan begynde at bygge små historier op med en begyndelse, en handling og en afslutning. Her er der stadig meget, du kan gøre for at støtte sproget. Giv dig tid til at høre, hvad barnet fortæller. Spørg ind til det, barnet interesserer sig for, og vis, at du gerne vil høre mere. Når barnet fortæller noget, kan du hjælpe med at gøre sætningerne længere og mere præcise.
Hvis barnet eksempelvis siger:
“Jeg har klods. Jeg sætter den på.”
kan du svare:
“Ja, du har en klods, den sætter du på ovenpå de andre klodser.”
Du retter ikke barnet direkte. I stedet giver du barnet en lidt mere udviklet version af det, barnet selv forsøgte at fortælle.
Når barnet bliver større, kan du også begynde at inddrage det i hverdagens små skriveaktiviteter.
Det kan f.eks. være, når I laver:
På den måde opdager barnet, at det, vi siger, også kan repræsenteres med skrift.
Det kan vække barnets nysgerrighed på selv at tegne tegn, skrive bogstaver og efterhånden prøve at skrive små ord.
Omkring skolestartsalderen har barnet typisk udviklet et stort ordforråd og fået erfaring med sprogets grundlæggende grammatik. Mange børn er samtidig blevet nysgerrige på bogstaver og kan måske genkende nogle af dem eller forbinde enkelte bogstaver med deres lyde.
Det talte sprog bliver dermed et vigtigt fundament for den videre udvikling af blandt andet læsning og skrivning. Et godt sprog har samtidig betydning langt ud over selve læseindlæringen. Barnet bruger sproget til at forstå beskeder, stille spørgsmål, forklare sine tanker, tilegne sig ny viden og deltage i undervisningen.
Sproget har også stor betydning i samværet med andre børn. Det bruges til at invitere andre med i legen, forhandle, fortælle, forklare, løse uenigheder og skabe nye relationer.
Derfor bliver det sproglige fundament, der udvikles gennem barnets første år, noget barnet kan bygge videre på langt ind i skolelivet.
Du behøver ikke være sprogekspert for at støtte dit barns sproglige udvikling.
Noget af det vigtigste er at være nysgerrig på det, dit barn er optaget af, sætte ord på jeres fælles oplevelser og give barnet tid og plads til selv at kommunikere.
De små samtaler på puslebordet, ved middagsbordet, på gåturen og midt i legen kan tilsammen være med til at skabe det sproglige fundament, dit barn bygger videre på gennem barndommen.
Har du brug for inspiration til, hvordan du helt konkret styrker dit barns ordforråd, – så se vores bog “Styrk dit barns sprog – Hverdagssamtaler om mad”.
Barnets første ord er en stor milepæl for mange forældre. Men hvornår begynder børn egentlig at tale, og hvordan udvikler barnets sprog sig i løbet af det første leveår? Mange forældre lytter spændt efter de første lyde, pludren og ord. Heldigvis viser forskningen, at børns sproglige udvikling følger nogle
Hvis du som forælder indimellem sammenligner dit barn med andre børn, er du langt fra alene. Mange forældre oplever usikkerhed omkring deres barns udvikling — især i barnets første leveår, hvor udviklingen går stærkt, og forskellene mellem børn hurtigt bliver synlige. Nogle børn kravler tidligt. Andre bruger længere tid. Nogle
Det er meget almindeligt, at en baby ikke vil ligge på maven. Mange forældre oplever, at deres barn hurtigt bliver utilfreds eller begynder at græde, så snart det bliver lagt i maveleje. I de fleste tilfælde er det helt normalt – men nogle gange kan der være en fysisk årsag
Tummy time øvelser og aktiviteter er gode måder at hjælpe din baby med at ligge på maven. Mange forældre oplever, at deres baby ikke bryder sig om det – og så kan det være svært at få det til at fungere i hverdagen. I denne artikel får du 12