Det er livsvigtigt at det lille barn får en god tilknytning til sine forældre, men det behøver ikke først og fremmest at være til sin mor, selv om det er hende, der har båret og født barnet. Udviklingen af barnets tilknytning er nemlig ikke afhængig af forælderens køn. Tilknytning mellem barn og forælder opstår, når forælderen tilbringer meget tid sammen med barnet, og når forælderen i samværet med barnet er nærværende, viser omsorg og indføling i barnets ønsker, initiativer og behov.
Nyere forskning viser, at fædre – ligesom mødre – udvikler vigtige hormoner i samværet med deres spædbørn, der gør dem mere sensitive overfor barnet og dermed understøtter udviklingen af tilknytningen mellem far og barn. Fædre kan derfor, når de så at sige investerer i samværet, blive lige så gode – eller endda bedre – tilknytningspersoner end mødre.
Forskningen viser også at fædre har lettest ved at skabe tilknytning til barnet igennem spontane, nysgerrige og udforskende lege. Mødre har derimod lettere ved at skabe tilknytning til barnet ved at yde omsorg, trøst, tryghed og mad.
Selv om fædre og mødre som udgangspunkt skaber tilknytning til barnet på forskellige måder, viser forskningen at begge køn sagtens kan og bør skabe god tilknytning på begge måder.
Så fædre: Hvis I ikke allerede er det, så kom på banen med intenst samvær med barnet – og få gode erfaringer med det – så tidligt som muligt!
Begge forældre er vigtige for barnet, og barnet kan have tæt tilknytning til flere personer, så det handler ikke om at have en konkurrence om barnets tilknytning, men om at hjælpe hinanden og stræbe efter at give barnet så meget som mulig positiv tilknytning til begge forældre. Tilknytning er fundamentet for barnets udvikling – gennem hele livet.
Traditionelle teorier om tilknytning mellem børn og forældre har altid fremtrukket den biologiske moder, som den vigtigste person for barnets tilknytning. Dette byggede bl.a. på, at moderen gennem graviditeten automatisk får hormonale ændringer, der gør moderen mere sensitiv overfor det, at være sammen med et barn. Man kan sige, at biologien målrettet forbereder moderen til opgaven.
Ny forskning viser dog, at mænd også kan opnå de samme hormonelle ændringer – vel og mærke gennem kontakt til og involvering i barnet. Fædre, der indleder fysisk kontakt med sit nyfødte barn, igangsætter straks nogle af disse hormonelle ændringer. Med andre ord kan fædre via bevidst målrettet handling aktivt påvirke deres hormontilstand og sensitivere sig selv og blive lige så gode tilknytningspersoner for barnet som moren. Som nævnt tidligere, peger forskningen dog på, at de hormonelle ændringer hos mænd, der påvirker tilknytningen til barnet, især sker gennem leg og udforskende samvær med barnet.
Jo tidligere et tilknytningsforhold opbygges, desto større tilknytningssikkerhed kan barnet opnå, så det er en fordel at fædre kommer på banen så hurtigt som muligt, og skaber en tæt tilknytning til deres børn, ikke kun gennem omsorgsdelen i den traditionelle forstand, men også gennem den omsorg der ligger i at give barnet mulighed for at udforske og afprøve sin verden. Fædre skal altså ikke kun kopiere den omsorgsadfærd (omsorg, trøst, tryghed osv.) som mange mødre udviser, men supplere med at skabe sikkerhed og rum for det mere udforskende samvær, som børn også har brug for.
Kilde: Sommer, D., Schrøder, N. (17): ”Fadertilknytning i det udforskende rum – en korrektion af tilknytningsteorien” i Psyke & Logos 2017, 38 side 246-264
Sanseindtryk strømmer kontinuerligt til vores hjerne fra de forskellige sanser. Vi kan ikke bare lukke af for sanseindtrykkene. Selvom vi lukker øjnene, får vi stadig sanseimpulser fra synet; og selvom vi ikke hører efter, får vi stadig sanseindtryk fra ørerne. Mængden af sanseindtryk, vores hjerne modtager fra vores forskellige sanser,
Din babys udvikling i især de første 12 måneder går lynende hurtigt, – ja faktisk er det i perioden fra 0-1 år, din baby udvikler sig allermest, og udvikler vigtige færdigheder, som det skal bygge ovenpå resten af livet. Det gælder ikke kun motorisk udvikling, men også sproglig, social, kognitiv