Tidlig literacy – sådan støtter du dit barns interesse for bøger, bogstaver og skrift
Længe før dit barn kan læse sit første ord eller skrive sit eget navn, er det i gang med at gøre sig erfaringer med bøger, bogstaver og skrift.
Når I læser en bog sammen, når dit barn ser dig skrive en indkøbsliste, genkender sit navn på garderobepladsen eller laver kruseduller på et stykke papir, får barnet små erfaringer med, hvad skrift er, og hvad vi kan bruge den til.
Det kaldes tidlig literacy eller spirende skriftsprog.
Tidlig literacy handler ikke om, at små børn skal lære at læse og skrive så tidligt som muligt. Det handler om, at barnet gennem leg, højtlæsning og helt almindelige hverdagssituationer langsomt opdager, at bøger, bogstaver, ord og andre tegn har en betydning.
Du behøver derfor ikke sætte dig ned og øve bogstaver med dit barn. Der er masser af muligheder for at understøtte dit barns tidlige literacy i den hverdag, I allerede har.
Hvad er tidlig literacy?
Udtrykket literacy dækker bredt over vores muligheder for at forstå, bruge og skabe mening gennem blandt andet tale, bøger, skrift, billeder, tegn og symboler.
Når vi taler om små børn, bruges tidlig literacy om de erfaringer og begyndende færdigheder, barnet udvikler i mødet med sprog og skriftsprog, før det kan læse og skrive i traditionel forstand.
Det kan begynde meget tidligt. Et lille barn kan lære, at en bog skal vendes på en bestemt måde, og at man bladrer i den. Senere genkender barnet måske sin yndlingsbog på forsiden og kan huske dele af historien.
Efterhånden opdager barnet måske også, at de sorte tegn på siden hænger sammen med det, den voksne siger, når der bliver læst højt. Barnet kan begynde at genkende sit eget navn, interessere sig for bestemte bogstaver eller lege, at det selv skriver.
Det er alt sammen en del af barnets spirende forståelse af skriftsproget.
Forskning i børns tidlige literacy peger blandt andet på mundtligt sprog, kendskab til skrift og bogstaver samt opmærksomhed på sprogets lyde som områder, der hænger sammen med den senere læseudvikling.
Hvorfor er tidlig literacy vigtigt?
Tidlig literacy giver barnet de første erfaringer med, at skrift, bogstaver og bøger betyder noget og kan bruges til noget. Når barnet gennem højtlæsning, leg, tegning og hverdagens små situationer får øje på skriftsproget, begynder det gradvist at forstå, at tegn og bogstaver repræsenterer ord og betydning. Samtidig udvikler barnet sin opmærksomhed på sprog, lyde og ord. Det skaber et vigtigt fundament for den senere udvikling af læsning og skrivning, når barnet begynder i skole.
Tidlig literacy handler ikke om at lære dit barn at læse
Når vi ved, at tidlige erfaringer med bøger, bogstaver og skrift har betydning, kan det være nærliggende at tænke, at børn skal lære alfabetet så hurtigt som muligt. Men det er ikke det, tidlig literacy handler om.
For et lille barn er det mindst lige så væsentligt at opdage, hvorfor vi overhovedet læser og skriver.
Vi skriver en indkøbsliste, fordi der er noget, vi gerne vil huske.
Vi læser et skilt, fordi vi gerne vil vide, hvor vi skal gå hen.
Vi læser en opskrift, fordi vi vil bage boller.
Vi skriver et kort, fordi vi vil sende en hilsen til en anden.
Og vi læser bøger, fordi historier kan være hyggelige, spændende, sjove og give os nye ord og ny viden.
Når dit barn oplever skrift i sådanne meningsfulde sammenhænge, bliver skriftsproget en naturlig del af barnets verden i stedet for noget, der skal øves.
Nationalt Videncenter for Læsning beskriver tidlig literacy som et område, der både omfatter barnets sproglige og skriftsproglige kompetencer og de sociale sammenhænge, hvor barnet bruger og møder skrift.
Højtlæsning giver dit barn erfaring med bøger og skriftsprog
Højtlæsning er en af de mest naturlige måder, hvorpå små børn får erfaring med bøger og skriftsprog.
Når du læser højt for et lille barn, ved barnet i begyndelsen ikke, at bogstaverne på siden repræsenterer de ord, du siger.
Barnet er måske langt mere optaget af billedet af hunden, der løber efter en bold. Men gennem mange små oplevelser med bøger får barnet efterhånden erfaring med, hvordan en bog fungerer. Det ser f.eks., at du åbner bogen et bestemt sted, at I bladrer gennem siderne, og at du nogle gange kigger på teksten, mens du fortæller historien.
Samtidig er højtlæsning en anledning til at tale sammen. Hvis dit barn peger på en gravko og siger “den!”, behøver du ikke skynde dig videre i historien.
Du kan svare:
“Ja, det er en stor gravko. Se, den har en kæmpestor skovl foran.”
Så er bogen blevet udgangspunkt for en samtale.
Forskning viser, at højtlæsning og samtaler om bøger kan understøtte små børns sproglige udvikling. Det betyder ikke, at man skal læse på en bestemt korrekt måde. Tværtimod må højtlæsningen gerne være præget af barnets interesse, spørgsmål og kommentarer.
Hjælp dit barn med at opdage bogstaver og tekst i bøger
I begyndelsen vil billederne i en bog typisk være langt mere interessante for barnet end teksten. Det er helt naturligt. Efterhånden kan du en gang imellem hjælpe barnet med at få øje på, at teksten også har en funktion.
Du kan for eksempel pege på et ord og sige:
“Her står der bjørn.”
Eller:
“Se, det er det samme bogstav, som dit navn begynder med.”
Du kan også lade fingeren følge en enkelt linje, mens du læser, eller sige:
“Nu skal jeg lige se, hvad der står her.”
Det skal ikke ske på hver side og behøver ikke blive efterfulgt af et spørgsmål som: “Kan du huske, hvilket bogstav det var?”
Formålet er ikke at teste barnet. Du gør blot teksten synlig og hjælper barnet med langsomt at opdage, at det ikke kun er billederne, men også de små tegn på siden, der fortæller noget.
Når dit barn genkender skilte, logoer og ord
På et tidspunkt begynder du måske at opleve, at dit barn “læser” ting i omgivelserne.
Det kan råbe “Netto!”, når I nærmer jer supermarkedet, eller genkende LEGO-navnet på en æske.
Det er et interessant tegn på, at barnet er begyndt at rette sin opmærksomhed mod skrift og symboler i omgivelserne.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at barnet kan læse selve ordet.
Forskning i små børns genkendelse af kendte logoer har vist, at børn ofte bruger hele det visuelle udtryk – f.eks. farver, form, billeder og skrifttype – til at genkende logoet. Hvis ordet præsenteres uden disse kendetegn, kan barnet have svært ved at genkende det.
Det gør dog ikke oplevelsen mindre relevant.
Barnet er ved at opdage noget grundlæggende:
De ord, vi ser omkring os, betyder noget.
Når barnet selv viser interesse, kan du følge den:
“Ja, der står Netto.”
Eller:
“Der er et N. Dit navn har også et N.”
Hvis barnet er optaget af noget helt andet, behøver du ikke gøre mere ud af det.
Barnets eget navn kan vække interessen for bogstaver
For mange børn er deres eget navn en særlig interessant indgang til bogstavernes verden.
Navnet betyder noget for barnet, og samtidig møder barnet det måske mange steder: på en madkasse, drikkedunk, garderobeplads, fødselsdagskort eller tegning.
Derfor kan barnet begynde at genkende sit eget navn eller begyndelsesbogstav, før det har særlig stor interesse for resten af alfabetet.
Hvis dit barn hedder Sofie, kan du for eksempel sige:
“Jeg skriver Sofie på din tegning, så vi kan se, at det er din.”
Senere opdager barnet måske selv et S et andet sted.
“Se! Mit bogstav!”
Her kan du bekræfte barnets opdagelse:
“Ja, det er et S. Det er det samme bogstav, som Sofie begynder med.”
Du behøver ikke benytte lejligheden til at øve hele alfabetet. Barnets egen nysgerrighed er et fint sted at begynde.
Kruseduller og tegninger er barnets første erfaringer med at skrive
Når et lille barn får en farveblyant eller et farvekridt i hånden, kommer der i begyndelsen måske bare streger, prikker og store bevægelser hen over papiret.
Efterhånden bliver tegnene ofte mere kontrollerede. Der kommer cirkler, former, lange rækker af kruseduller og måske noget, der begynder at ligne bogstaver.
Det interessante er ikke kun, hvordan det ser ud.
Det interessante er også, hvad barnet mener, tegnene betyder.
Et barn kan for eksempel lave nogle kruseduller og sige:
“Der står mor.”
For os voksne står der naturligvis ikke “mor” i traditionel forstand. Men barnet er ved at få øje på en meget vigtig idé:
Noget, der er tegnet eller skrevet på papiret, kan repræsentere noget andet.
Senere kan barnet begynde at eksperimentere med egentlige bogstaver. Måske skriver det kun det første bogstav i et ord. Måske består “ordet” af de bogstaver, barnet tilfældigvis kender.
Det kaldes blandt andet legeskrivning eller børneskrivning.
Her er det ikke den korrekte stavning, der er det vigtigste. Det værdifulde er, at barnet eksperimenterer med, hvordan man kan bruge skrift til at fortælle noget.
Lad dit barn se dig læse og skrive i hverdagen
Børn lærer meget ved at se, hvad mennesker omkring dem gør. Derfor behøver tidlig literacy ikke altid at begynde med en børnebog. Dit barn kan også opdage skriftsproget ved at se dig bruge det.
Forestil dig, at du sidder ved køkkenbordet og skriver en indkøbsliste.
Dit barn vil måske gerne være med.
Giv barnet et stykke papir og en tyk farveblyant eller et farvekridt, og lad det lave sin egen liste.
Du kan sige:
“Jeg skriver mælk, for vi skal huske at købe mælk.”
Barnets liste består måske af fem streger, en cirkel og nogle kruseduller.
Det gør ingenting.
Tag eventuelt begge indkøbslister med i butikken.
Nu har barnet oplevet noget vigtigt: Vi skriver ikke kun for at kunne skrive. Vi skriver, fordi skriften kan hjælpe os med noget.
Det samme kan opstå, når du læser en opskrift, skriver et fødselsdagskort eller sætter navn på en tegning.
Lad skrift og bogstaver blive en del af legen
Når barnet bliver lidt større, kan skrift også få en naturlig plads i legen.
Leger I restaurant, kan I lave et menukort.Barnet kan tegne pizzaen og lave tegn ved siden af. Du kan skrive “pizza”, hvis barnet gerne vil have hjælp.
Leger barnet butik, kan I lave skilte og prismærker.
Bygger I en zoologisk have af klodser, kan barnet lave små skilte til dyrene.
Og leger barnet posthus, kan I skrive breve og lægge dem i kuverter.
På den måde møder barnet skriften i en sammenhæng, hvor den faktisk har en funktion.
Hvis barnet spørger: “Hvordan skriver man løve?”, kan du hjælpe, ved at skrive ordet og måske sige: “Løve starter med L.”
Men der er ingen grund til bagefter at bede barnet skrive fem L’ er.
Hvis barnet selv får lyst til at efterligne bogstavet, er det fint. Hvis det hellere vil tilbage til løverne i zoologisk have, er det også fint.
Rim og sproglyde styrker fundamentet for senere læsning
Tidlig literacy handler ikke kun om bogstaver og det skrevne sprog.
Barnets mundtlige sprog er også en vigtig del af fundamentet for den senere læsning.
I begyndelsen hører barnet primært ordene som noget, der betyder noget.
“Hund” betyder det dyr, der står foran barnet.
Efterhånden kan barnet også begynde at opdage, at ord består af lyde, og at man kan lege med dem.
Kat og hat rimer.
Mus og hus lyder næsten ens.
Og “mor” starter med lyden mmmm.
Denne opmærksomhed på sprogets lyde kaldes fonologisk opmærksomhed, og forskning har gennem mange år vist en sammenhæng mellem fonologisk opmærksomhed og den senere udvikling af læsning.
I kan synge sange, lave fjollede rim eller more jer over ord, der lyder næsten ens. Hvis dit barn synes, det er sjovt, kan I fortsætte. Hvis barnet ikke synes, det er interessant, behøver I ikke gøre mere ud af det.
Følg dit barns interesse for bøger, bogstaver og skrift
Der er stor forskel på, hvornår børn begynder at interessere sig for bogstaver og skrift.
Et barn på tre år kan være meget optaget af at finde sit begyndelsesbogstav alle vegne, mens et andet barn på samme alder næsten ikke bemærker bogstaver endnu.
Børn udvikler sig forskelligt, og tidlig literacy er ikke en konkurrence om at kunne flest bogstaver før skolestart.
Du behøver heller ikke teste dit barn ved hele tiden at spørge:
“Hvilket bogstav er det?”
“Hvad står der her?”
“Kan du huske det?”
Prøv i stedet at tage udgangspunkt i det, barnet selv er optaget af.
Når barnet oplever bøger, historier, tegning, skrift og bogstaver som noget meningsfuldt, sjovt og anvendeligt, får det mulighed for gradvist at opdage skriftsproget.
Tidlig literacy handler derfor ikke om at flytte skolens læseundervisning ned i børnehaven eller hjem til spisebordet.
Det handler om at give barnet mulighed for at opdage, at bøger, ord, bogstaver og skrift findes overalt omkring os – og at vi bruger dem til at fortælle, huske, kommunikere og forstå verden.
10 gode måder at tidlige literacy i hverdagen
Du behøver ikke sætte et særligt tidspunkt af til literacy. Prøv i stedet at få øje på de små muligheder, som allerede findes i jeres hverdag.
Gør en forskel for dit barns fremtid
Bliv medlem af Forældre Fundamentet allerede i dag!
Læs mere
Babymassage
Babymassage er en gammel tradition i mange kulturer, hvor man har anvendt massage af forskellige årsager. Men i vesten er det i løbet af de sidste 35-40 år, at babymassagen er begyndt at vinde frem. I løbet af 70érne opstår den strukturerede babymassage. Den udvikles bl.a. af den franske læge
Fædregrupper
I Danmark findes der forskellige typer af fædregrupper, tilbud eller arrangementer, som retter sig mod fædre der holder barsel eller som går på arbejde, men som har et ønske om at ”gå til noget” hvor der er fokus på at være sammen med sit barn.
Fædre kan være lige så gode som mødre
Det er livsvigtigt at det lille barn får en god tilknytning til sine forældre, men det behøver ikke først og fremmest at være til sin mor, selv om det er hende, der har båret og født barnet. Udviklingen af barnets tilknytning er nemlig ikke afhængig af forælderens køn. Tilknytning mellem
Børns sanser og sanseintegration
Sanseindtryk strømmer kontinuerligt til vores hjerne fra de forskellige sanser. Vi kan ikke bare lukke af for sanseindtrykkene. Selvom vi lukker øjnene, får vi stadig sanseimpulser fra synet; og selvom vi ikke hører efter, får vi stadig sanseindtryk fra ørerne. Mængden af sanseindtryk, vores hjerne modtager fra vores forskellige sanser,